Om mig

Jeg er først og fremmest Mor til den skønneste lille pige fra december 15 og netop i skrivende stund gravid med to skønne tvillingepiger. Kan næsten ikke få armene ned, så meget glæder jeg mig til de kommer til verden til sommer. Det bliver hårdt, men bliver de lige så skønne som min datter (og det ved jeg de gør 😉 ) så bliver det den mest vidunderlige tøseflok vi får os herhjemme.

Har altid været meget kreativ anlagt og elsker at prøve nye kreative sysler af. Især efter jeg blev mor, synes jeg det ekstra sjovt at lave hjemmelavet legetøj og kreative ting til og sammen med min datter. Har altid 1000vis af ideer til noget man kan lave, og det har jeg nu besluttet mig for jeg gerne vil dele med alle der har lyst til at læse med her på bloggen.

Håber jeg kan være med til at inspirere dig med en masse kreative syslerier og ideer lige fra mit hjerte <3